Igår forlod jeg endegyldigt livet som maskintekniker og reperatør i industrien, og et nyt liv som socialrådgiver studerende venter forude i horisonten!
Det var egentlig ikke fordi det var en vemodig dag, men øjeblikket hvor man forlader sin arbejdsplads for sidste gang er vemodigt, men forlader sine kollegaer, alle de kendte rutiner og et sted et område hvor man har befundet sig i rigtig mange stunder.
Når jeg tænker på at jeg har været der i 2 år og 11 måneder og hvordan jeg så havde det, så kan jeg godt forstå at de mennesker der har været der i båede 10, 20 og 30 ja nogle sågår helt op til 50 år, ja at de kan have det helt umådeligt svært ved ufrivilligt at skulle forlade deres arbejdsplads. For mange mennesker er et arbejde ikke bare et arbejde, det er en fuldt ud integreret del af det liv de lever. Ikke kun fagligt men i lige så høj grad socialt som menneskeligt.
Efter at jeg havde forladt fabrikken vendte glæden dog hurtigt tilbage igen. Jeg kan mærke at jeg er spændt på en god måde, og virkelig ser frem til nye udfordringer der kan udvikle mig på en sund og positiv måde. Noget jeg glæder mig helt vildt til!
I ca. 3 år er vi 6 gutter der har haft en madklub, med det lidt pudsige navn, gourmedalje. Intentionen var fra starten at lave lækker mad og have nogle hyggelige stunder sammen.
Efterhånden er det sociale kommet i højsæddet og vi har valgt at værten ikke skal stå alene med hele arrangementet, så nu er der en medhjælper – eller man kan sige, der er 2 om at stå for middagen.
Værtskabet går på skift og det betyder at ca. 1 gang hver 3. måned mødes og spiser en 3 retters menu, drikker noget god vin og hygger os helt gevaldigt. Efterfølgende giver vi så en bedømmelse, tidligere var det en karakter med det har vi valgt at afskaffe.
Vi har også en bødekasse og den skulle gerne bugne når sæsonen er slut efter ca. 1,5 år. Pengene bliver brugt på noget helt særligt, f.eks. en rigtig god middag på en af landets meget fine resturanter eller andre sociale og fornøjelige ting.
På lørdag er der igen gourmetaften og det ser jeg frem til med stor glæde 
Sauer-Danfoss er snart historie og jeg ser med glæde frem til foråret hvor der udover den varme sol også venter lidt af et skifte. Jeg flytter til Odense for at læse til socialrådgiver, hvilket jeg med stor glæde ser frem til.
Denne her blog vil fremover handle om min nye uddannelse, om psykoterapi og om patientforeningen forstyrret.dk.