Der sker ikke meget her i øjeblikket…

Der har ikke været meget aktivitet på min blog det sidste års tid.
Politiske indlæg har jeg valgt at skrive i blogsektionen på avisen.dk, og socialfaglige overvejelser har det ikke rigtig været prioriteret at få skrevet ned.

Jeg overvejer derfor i øjeblikket hvad jeg skal bruge hjemmesiden til.

Tankerne går i retning af et redesign og relevante links i forhold til de socialfaglige emner der har min interesse.

Tak for din interesse.

Venlig hilsen
Roar Mohammed

Må psykologer diagnosticere ? – Ja det må de!

Det er en udbredt myte at psykologer ikke må stille diagnoser. Men myten er forkert. Psykologer må ifølge sundhedsstyrelsen gerne stille diagnoser, når visse betingelser er opfyldte.

Det fremgår af bekendtgørelsen for specialpsykologer som sundhedsstyrelsen udsendte i 2010.

For at en psykolog må stille en diagnose kræves det:

  • at psykologen har en specialistuddannelse i børne- og ungdomspsykiatri.

eller

  • at psykologen har en specialistuddannelse i psykiatri

eller

  • at psykologen har tilstrækkelig anden erfaring og uddannelse, der er relevant.

Dette gælder for psykologer ansat i det offentlige sundhedsvæsen og for psykologer med egen praksis.

Af sundhedsstyrelsens hjemmeside fremgår det videre, at al sundhedsfagligt personlige med autorisation, det vil f.eks. sige tandlæger og fysioterapeuter, ligeledes kan stille gyldige diagnoser.

Kravet er her, at området hvor de diagnosticerer, matcher de faglige kvalifikationer de har tilegnet sig.

 

Det er trist at fejre julen alene…

Det sku´da træls ikke at have nogen at holde jul sammen med, synes du ikke?

Det har min mangeårige nære ven Kimie, og jeg besluttet os for at gøre noget ved. Vi har nemlig besluttet os for at holde jul sammen med mennesker der ikke har nogen at fejre jul sammen med. Vi vil senere på året derfor annoncere efter mennesker der kunne have lyst til at fejre jul sammen med os.

Vi holder jul hos Kimie i Allerød, men vi har formentlig kun plads til ca. 4-5 personer udover os selv. Derfor vil vi opfordre alle andre der skal fejre jul, uanset om det er familiejul, venejul eller måske muslimske familier der holder jul for børnenes skyld, til at invitere andre med indenfor.

Fordelen er at man udover at gøre noget godt for andre mennesker, også får lov at møde nye mennesker med nye perspektiver på livet og måske nogle gode historier i ærmet, og ikke mindst at man kan være til at give børnene en god oplevelse.

Derudover at det lidt mere hyggeligt at holde jul når man er flere om det, og kan nyde maden og gaverne i fællesskab.

Glædelig jul og god sommer 😉

Vi på venstrefløjen er bedre end dem i Dansk Folkeparti!

Jeg glæder mig til den dag hvor vi på den del af venstrefløjen der har reel indflydelse vågner op og indser at det alene er os der bærer hovedansvaret for den succes som Pia Kjærsgaard, Thulesen-Dahl og Dansk Folkeparti har.

Måske er mit håb naivt, måske vil det aldrig lykkedes for os indse at vores politiske korrekthed og moraliseren er udtryk for en selvforherligelse af os selv og medfører en dæmonisering af vores politiske modstandere. Dem og os, det som vi ellers ynder at beskylde Dansk Folkeparti for. Og dobbeltmoralen lever i dobbelt forstand, for samtidig har vi kopieret de holdninger vi forsøger at bilde os selv ind at vi har taget afstand fra, ikke mindst i den måde vi italesætter de nye og kommende nydanskere på, for slet ikke at tale om den realpolitik vi fører.

Dansk Folkeparti har italesat danskhed, men uden på nogen måde at definere hvad det som begreb indebærer, eller i det hele taget at have intentioner om at definere det. Og vi accepterer det. Vi anfægter det ikke, men springer med på vognen. Den hule nationalisme der lider af fuldkommen mangel på definition kopierer vi betingelsesløst uden kamp. Som en flok svæklinge der har lige så svært ved at definere egne værdier som DF har ved at definere danskheden. Dermed bliver det reelt Dansk Folkeparti der definerer vore værdier, selvom vi nægter at se det i øjnene. Blinde som vi er.

Muligheder har der ellers været nok af. Vi kunne have taget den svagt definerede danskhed i vores hule hånd og plantet de grundlæggende humanistiske og medmenneskelige værdier i den, hvis vi ikke havde haft så travlt med at foragte vore værdipolitiske modstandere.

Men det har vi undladt og igennem de sidste 20 år er vi blevet banket gule og blå, og vi har fået som fortjent!

Hvor er nationaldagen der har som formål at danskere og nydanskere skal lære hinanden at kende? Hvor er fortællingerne om at man både kan være dansk og muslim, dansk og araber, dansk og afrikaner. Det nytter ikke noget at sådanne fortællinger kun lever isoleret på Nørrebro, i Gellerupparken og i Vollsmose. Hvor er kampen for etniske kvinders ligestilling med en understregning af at alle kvinder har ret til selv at vælge og blive anerkendt for deres valg, uanset om de ønsker at gå med tørklæde eller hotpants. Hvor er vores tydelige afstandtagen til fysiske overgreb på børn i form af omskæring. Og man kunne blive ved. Men nej, vi har lagt os ned.

Hvor værdisvage vi reelt er blevet, kommer tydeligt til udtryk i den af Thor Möger Pedersen orkestrerede socialdemokratiske valgkamp. Når selv venstrefløjens uden sidestykke største politiske strateg, må gribe til ren copy/paste af Dansk Folkepartis måde at omtale vores samfund på, for at skaffe partiet fremgang, ja så nederlaget totalt.

Vi er værdimæssigt sat lige så skakmat af Dansk Folkeparti, som Grækenland er sat skakmat økonomisk. Regningen bliver stor, og det kommer til at tage mange år at betale den, fordi for mange af os stadig mener at vi er bedre end dem i Dansk Folkeparti.

Det vil jeg IKKE skrive om når jeg får arbejde !

“Er du ikke bange for at du ikke kan få arbejde, når du ytrer dine meninger offentligt ?” Det spørgsmål har jeg ind i mellem fået at mine medstuderende, og mit svar har altid været et stille og roligt, “nej det er jeg ikke”.

Først og fremmest fordi jeg altid har kunnet stå inde for de socialfagligt relevante emner jeg har skrevet om på min blog. Derudover har jeg altid forsøgt at være nuanceret.

Nu er jeg på udkig efter et arbejde, og jeg har i den forbindelse besluttet at jeg vil fortsætte med at blogge omkring socialfaglige og socialpolitiske emner, men jeg vil som udgangspunkt undlade at ytre mig om det område jeg kommer til at arbejde inden for. Tilgengæld vil jeg i min fritid lystigt kaste mig over alle andre områder som jeg finder interessante indenfor socialt arbejde.

Men hvorfor denne beslutning ?

Svaret er ganske enkelt at man som socialrådgiver helt naturligt vil blive kigget lidt i sømmene af sine borgere, også online. Hvis jeg derfor har ytret mig om bestemte ting der relaterer sig til det område jeg arbejder indenfor, så vil mine borgere kunne komme til at tage det jeg skriver på min blog som indtægt i deres sag. Risikoen for at der kan opstå misforståelser bliver i denne sammenhæng alt for stor til at det vil være professionelt forsvarligt, og derfor er det logiske valg ikke at blogge om det område jeg arbejder indenfor.

Undtaget fra dette er hvis der kommer politiske forslag om lovændringer, hvor jeg naturligvis vil deltage i den politiske debat omkring lovgivningen.

 

DR-KONTANT: Er børne- og ungdomslinien og Danmarks Sociale Døgnvagt det samme ???

Opdateret den 4. juni kl. 21.40: DR Kontants udsendelse bekræfter at det er samme bagmand. Han har opgivet forskellige adresser, bl.a. et bosted for udslusning af psykisk sårbare, og det stemmer overens med det han selv fortalte mig i telefonen da jeg snakkede med ham for år tilbage. Hvorvidt dette er korrekt, eller en del af det fupnummer han har gang i skal jeg ikke kunne sige. Men det er dybt bekymrende at det kan finde sted.

Her er linket til DRs udsendelse: Link til kontantudsendelse

I aften den 4. juni kl. 21.00 bringer DRs “Kontant” en udsendelse om telefonlinen “Børne- og ungdomslinien”. Den bliver kraftigt kritiseret for groft uetiske metoder, og i artiklen forud for udsendelsen kan man læse at bagmanden hedder “René Hansen”.

Et pudsigt sammentræf, for tilbage i 2009 stødte jeg på en “René Frimodt Hansen” der drev en telefonline der hed “Danmarks Sociale Døgnvagt”. Jeg havde kontaktet linien via mail for at blive frivillig rådgiver, men trak følehornene til mig, da det forekom mig noget uprofessionelt. Senere kom det frem at det var en rigtig formodning hvilket bl.a. DR skrev om her:

DR Artikel fra 2011

I 2009 arbejdede jeg stadig som tekniker ved Sauer-Danfoss, men havde igennem et personligt udviklingsforløb fundet ud af at mennesker var betydeligt mere interessante og spændende, end de maskiner jeg til dagligt gik og arbejdede med.

Derfor havde jeg allerede i 2008 besluttet mig for at jeg ville lave noget frivilligt arbejde, og jeg var blevet ADHD koordinator, dvs. bisidder for ADHD ramte igennem ADHD foreningen.

Jeg havde set en annonce på nettet for “Danmarks Sociale Døgnvagt” og var kommet til en hjemmeside der så meget professionel ud, og som annoncerede efter frivillige telefonrådgivere der vil få en grundig oplæring og uddannelse før rådgivningsarbejde skulle begynde.

Nogle uger senere var jeg sammen med min kollega Peter på et robotkursus i Midtjylland. Jeg husker ikke byen men tydeligt hotellet og det medhørende værtshus der hed Christiansborg, hvor Peter og jeg efter hver kursusdag fik en enkelt kold fadøl. Om onsdagen efter fadøllen sad jeg på værelset og surfede lidt på nettet da telefonen ringede. I den anden ende præsenterede der sig en “Rene Hansen fra Danmarks Sociale Døgnvagt”. Han spurgte ind til hvem jeg var og hvad jeg lavede og fortalte om foreningen.

Han fortalte bl.a. at Danmarks Sociale Døgnvagt var en forening man ikke kunne blive medlem af, men derimod kunne man blive medlem af støtteforeningen. Årsagen var at ingen skulle kunne kuppe sig til magten i hovedforeningen og ødelægge dens formål. En lidt “paranoid” tilgang synes jeg og det undrede jeg mig lidt over uden at spørge videre ind til det.

René Hansen fortalte om sin egen baggrund som socialt udsat og at han var kommet på fode og derfor havde taget initiativet, og at alt foregik efter loven og at man modtog tilskud af det offentlige osv.

Jeg studsede også her lidt, det virkede besynderligt at det var nødvendigt at understrege at alt var efter bogen, det betragtede jeg lidt som en selvfølgelig, så det fik mig til at blive usikker.
Jeg spurgte ind til uddannelsesforløbet i forhold til rådgivningen og fik ikke noget at vide om hvad det indeholdt. I stedet fik jeg at vide at jeg skulle testets for at se om jeg nu var værd at ofre en uddannelse på. Samtidig fik jeg at vide at telefon linien var for alle i livskriser, lige fra selvmordstruede, til skizofrene med psykoser over til børn der var udsat for overgreb osv. Det forekom meget underligt kan jeg huske at jeg tænkte.

Jeg fik så at vide at vi skulle aftale et tidspunkt hvor jeg ville modtage opkaldende til telefonlinen på min egen telefon og Rene Hansen ville så sidde og lytte og se om jeg havde potentiale. Nu fik jeg for alvor kolde fødder, og jeg sagde at jeg ikke havde min kalender ved hånden, at jeg ville ringe tilbage så vi kunne aftale et tidspunkt for hvornår jeg skulle prøves af.

Jeg ringede selvfølgelig aldrig tilbage.

2 år senere kom den artikel jeg linkede til.

Og i aften bringer DR Kontant altså udsendelsen om en René Hansen der driver en telefonline for børn og unge og bruger groft uetiske metoder.

Luder, prostitueret, sexarbejder: Sexsælger !

Luder, prostitueret, sexarbejder – ja betegnelserne er mange. Luder har i de fleste menneskers øre både en kønsbestemt og nedværdigende klang. Derfor duer ordet ikke.  Der findes også mandelige sexsælgere, og at nedværdige andre er på ingen måde gavnligt. Ud med ordet luder.

Så er der prostitueret. Det har en underlig kunstig klang, og er efterhånden også forbundet med en grad af nedværdigen og stigmatisering. Det duer ikke. Ud med det.

Sexarbejder er en forholdsvis ny, men også dybt naiv betegnelse. De der ønsker at man bruger dette ord, forestiller sig at man kan sammenligne det at have et arbejde, med det at sælge en seksuel ydelse. Det er selvfølgelig naivt. Det at sælge sex, er ikke det samme som at sidde ved kasseapparatet i Bilka. Et jobcenter kan heller ikke sende et menneske i praktik på et bordel. Det er jo helt utænkeligt. Det at sælge en seksuel ydelse er så personligt og privat at det ikke kan sammenlignes med et arbejde. Sexarbejder duer ikke, ud med det ord.

Jeg bruger ordet sexsælger, ligesom jeg bruger ordet sexkøber. Det fortæller at der er tale om en handel hvor en part køber og en anden part sælger. Det fortæller ikke noget om hvorvidt handlen sker på ligeværdige vilkår eller ej, blot at der er tale om et køb og et salg. Til gengæld fortæller det, at det centrale i handlen er sex. En seksuel aktivitet i en eller anden form. Sexsælger og sexkøber er derfor i mine øre neutrale betegnelser hvilket jeg mener, er vigtigt.

Derfor griner jeg af en morder

Sofie G. Mogensen har på sin væg postet en meget rørende status. Den fortæller om hendes modbydelige oplevelser med vidoen af morderen Nicolaj Tor Schuldt´s der florerer på de sociale medier og youtube.

Hendes statusopdatering kan ses her:
Untitled

Jeg har gjort mig nogle tanker om, hvorfor jeg også har set videoen og grinte af den.

Jeg har absolut ingen sympati med Nicolaj Tor Schuldts ! Det havde jeg ikke første gang jeg så videoen og har heller aldrig haft det siden. Jeg synes hans måde at forholde sig til det han har gjort er fuldstændig modbydelig, menneskefjendsk og absurd!

Og det er lige præcis derfor jeg griner. Jeg griner fordi det ligger så fjernt fra min måde at forstå verden på, at forholde mig til andre mennesker på, og fordi det er så sygeligt at han ikke føle anger og skyld når han har gjort noget så forfærdeligt!

Det har når jeg har set videoen, været min måde at forholde mig til det på som jeg ikke forstår.

Det er en del af mit psykologiske forsvar at jeg bruger humoren og dermed det at grine når noget bliver alt for absurd og kommer alt for langt væk fra de værdier jeg som menneske står for.

Jeg så for nogle år siden en film på tv-kanalen Hallmark. Den handlede om en 16 årig jødisk pige der kom i koncentrationslejr under 2. verdenskrig. Efter ca. en time kommer den jødiske pige som er højgravid ind i gaskammeret sammen med en masse andre piger. Da de bliver udsat for gas begynder den gravide pige at skrige af hele sit hjerte. Så slukkede jeg. Det kunne jeg ikke holde ud, det var for smertefuldt.

Alligevel griner jeg af jødejokes, ligesom jeg griner at jokes om “negere”, “perkere” osv.

Jeg gør det fordi at det de udtrykker ligger så fjernt fra det menneske jeg er, og de værdier jeg står for. Det er udtryk for min måde at forholde mig til det ufattelige og det forkerte på.

Jeg tror at rigtig mange mennesker har det sådan, og selvom der findes tosser der ikke har evnen til at forstå betydningen af en morders handlinger, så tror jeg at netop årsagen til at videoen er spredt så meget er at det at grine af et monster er en måde som mange mennesker kan forholde sig til det ufattelige på.

Lad os nu få slettet den video fra nettet. For Sofie´s og hendes families skyld.

Æret være hendes fars minde!