Må psykologer diagnosticere ? – Ja det må de!

Det er en udbredt myte at psykologer ikke må stille diagnoser. Men myten er forkert. Psykologer må ifølge sundhedsstyrelsen gerne stille diagnoser, når visse betingelser er opfyldte.

Det fremgår af bekendtgørelsen for specialpsykologer som sundhedsstyrelsen udsendte i 2010.

For at en psykolog må stille en diagnose kræves det:

  • at psykologen har en specialistuddannelse i børne- og ungdomspsykiatri.

eller

  • at psykologen har en specialistuddannelse i psykiatri

eller

  • at psykologen har tilstrækkelig anden erfaring og uddannelse, der er relevant.

Dette gælder for psykologer ansat i det offentlige sundhedsvæsen og for psykologer med egen praksis.

Af sundhedsstyrelsens hjemmeside fremgår det videre, at al sundhedsfagligt personlige med autorisation, det vil f.eks. sige tandlæger og fysioterapeuter, ligeledes kan stille gyldige diagnoser.

Kravet er her, at området hvor de diagnosticerer, matcher de faglige kvalifikationer de har tilegnet sig.

 

Det er trist at fejre julen alene…

Det sku´da træls ikke at have nogen at holde jul sammen med, synes du ikke?

Det har min mangeårige nære ven Kimie, og jeg besluttet os for at gøre noget ved. Vi har nemlig besluttet os for at holde jul sammen med mennesker der ikke har nogen at fejre jul sammen med. Vi vil senere på året derfor annoncere efter mennesker der kunne have lyst til at fejre jul sammen med os.

Vi holder jul hos Kimie i Allerød, men vi har formentlig kun plads til ca. 4-5 personer udover os selv. Derfor vil vi opfordre alle andre der skal fejre jul, uanset om det er familiejul, venejul eller måske muslimske familier der holder jul for børnenes skyld, til at invitere andre med indenfor.

Fordelen er at man udover at gøre noget godt for andre mennesker, også får lov at møde nye mennesker med nye perspektiver på livet og måske nogle gode historier i ærmet, og ikke mindst at man kan være til at give børnene en god oplevelse.

Derudover at det lidt mere hyggeligt at holde jul når man er flere om det, og kan nyde maden og gaverne i fællesskab.

Glædelig jul og god sommer 😉

DR-KONTANT: Er børne- og ungdomslinien og Danmarks Sociale Døgnvagt det samme ???

Opdateret den 4. juni kl. 21.40: DR Kontants udsendelse bekræfter at det er samme bagmand. Han har opgivet forskellige adresser, bl.a. et bosted for udslusning af psykisk sårbare, og det stemmer overens med det han selv fortalte mig i telefonen da jeg snakkede med ham for år tilbage. Hvorvidt dette er korrekt, eller en del af det fupnummer han har gang i skal jeg ikke kunne sige. Men det er dybt bekymrende at det kan finde sted.

Her er linket til DRs udsendelse: Link til kontantudsendelse

I aften den 4. juni kl. 21.00 bringer DRs “Kontant” en udsendelse om telefonlinen “Børne- og ungdomslinien”. Den bliver kraftigt kritiseret for groft uetiske metoder, og i artiklen forud for udsendelsen kan man læse at bagmanden hedder “René Hansen”.

Et pudsigt sammentræf, for tilbage i 2009 stødte jeg på en “René Frimodt Hansen” der drev en telefonline der hed “Danmarks Sociale Døgnvagt”. Jeg havde kontaktet linien via mail for at blive frivillig rådgiver, men trak følehornene til mig, da det forekom mig noget uprofessionelt. Senere kom det frem at det var en rigtig formodning hvilket bl.a. DR skrev om her:

DR Artikel fra 2011

I 2009 arbejdede jeg stadig som tekniker ved Sauer-Danfoss, men havde igennem et personligt udviklingsforløb fundet ud af at mennesker var betydeligt mere interessante og spændende, end de maskiner jeg til dagligt gik og arbejdede med.

Derfor havde jeg allerede i 2008 besluttet mig for at jeg ville lave noget frivilligt arbejde, og jeg var blevet ADHD koordinator, dvs. bisidder for ADHD ramte igennem ADHD foreningen.

Jeg havde set en annonce på nettet for “Danmarks Sociale Døgnvagt” og var kommet til en hjemmeside der så meget professionel ud, og som annoncerede efter frivillige telefonrådgivere der vil få en grundig oplæring og uddannelse før rådgivningsarbejde skulle begynde.

Nogle uger senere var jeg sammen med min kollega Peter på et robotkursus i Midtjylland. Jeg husker ikke byen men tydeligt hotellet og det medhørende værtshus der hed Christiansborg, hvor Peter og jeg efter hver kursusdag fik en enkelt kold fadøl. Om onsdagen efter fadøllen sad jeg på værelset og surfede lidt på nettet da telefonen ringede. I den anden ende præsenterede der sig en “Rene Hansen fra Danmarks Sociale Døgnvagt”. Han spurgte ind til hvem jeg var og hvad jeg lavede og fortalte om foreningen.

Han fortalte bl.a. at Danmarks Sociale Døgnvagt var en forening man ikke kunne blive medlem af, men derimod kunne man blive medlem af støtteforeningen. Årsagen var at ingen skulle kunne kuppe sig til magten i hovedforeningen og ødelægge dens formål. En lidt “paranoid” tilgang synes jeg og det undrede jeg mig lidt over uden at spørge videre ind til det.

René Hansen fortalte om sin egen baggrund som socialt udsat og at han var kommet på fode og derfor havde taget initiativet, og at alt foregik efter loven og at man modtog tilskud af det offentlige osv.

Jeg studsede også her lidt, det virkede besynderligt at det var nødvendigt at understrege at alt var efter bogen, det betragtede jeg lidt som en selvfølgelig, så det fik mig til at blive usikker.
Jeg spurgte ind til uddannelsesforløbet i forhold til rådgivningen og fik ikke noget at vide om hvad det indeholdt. I stedet fik jeg at vide at jeg skulle testets for at se om jeg nu var værd at ofre en uddannelse på. Samtidig fik jeg at vide at telefon linien var for alle i livskriser, lige fra selvmordstruede, til skizofrene med psykoser over til børn der var udsat for overgreb osv. Det forekom meget underligt kan jeg huske at jeg tænkte.

Jeg fik så at vide at vi skulle aftale et tidspunkt hvor jeg ville modtage opkaldende til telefonlinen på min egen telefon og Rene Hansen ville så sidde og lytte og se om jeg havde potentiale. Nu fik jeg for alvor kolde fødder, og jeg sagde at jeg ikke havde min kalender ved hånden, at jeg ville ringe tilbage så vi kunne aftale et tidspunkt for hvornår jeg skulle prøves af.

Jeg ringede selvfølgelig aldrig tilbage.

2 år senere kom den artikel jeg linkede til.

Og i aften bringer DR Kontant altså udsendelsen om en René Hansen der driver en telefonline for børn og unge og bruger groft uetiske metoder.

Luder, prostitueret, sexarbejder: Sexsælger !

Luder, prostitueret, sexarbejder – ja betegnelserne er mange. Luder har i de fleste menneskers øre både en kønsbestemt og nedværdigende klang. Derfor duer ordet ikke.  Der findes også mandelige sexsælgere, og at nedværdige andre er på ingen måde gavnligt. Ud med ordet luder.

Så er der prostitueret. Det har en underlig kunstig klang, og er efterhånden også forbundet med en grad af nedværdigen og stigmatisering. Det duer ikke. Ud med det.

Sexarbejder er en forholdsvis ny, men også dybt naiv betegnelse. De der ønsker at man bruger dette ord, forestiller sig at man kan sammenligne det at have et arbejde, med det at sælge en seksuel ydelse. Det er selvfølgelig naivt. Det at sælge sex, er ikke det samme som at sidde ved kasseapparatet i Bilka. Et jobcenter kan heller ikke sende et menneske i praktik på et bordel. Det er jo helt utænkeligt. Det at sælge en seksuel ydelse er så personligt og privat at det ikke kan sammenlignes med et arbejde. Sexarbejder duer ikke, ud med det ord.

Jeg bruger ordet sexsælger, ligesom jeg bruger ordet sexkøber. Det fortæller at der er tale om en handel hvor en part køber og en anden part sælger. Det fortæller ikke noget om hvorvidt handlen sker på ligeværdige vilkår eller ej, blot at der er tale om et køb og et salg. Til gengæld fortæller det, at det centrale i handlen er sex. En seksuel aktivitet i en eller anden form. Sexsælger og sexkøber er derfor i mine øre neutrale betegnelser hvilket jeg mener, er vigtigt.

Derfor griner jeg af en morder

Sofie G. Mogensen har på sin væg postet en meget rørende status. Den fortæller om hendes modbydelige oplevelser med vidoen af morderen Nicolaj Tor Schuldt´s der florerer på de sociale medier og youtube.

Hendes statusopdatering kan ses her:
Untitled

Jeg har gjort mig nogle tanker om, hvorfor jeg også har set videoen og grinte af den.

Jeg har absolut ingen sympati med Nicolaj Tor Schuldts ! Det havde jeg ikke første gang jeg så videoen og har heller aldrig haft det siden. Jeg synes hans måde at forholde sig til det han har gjort er fuldstændig modbydelig, menneskefjendsk og absurd!

Og det er lige præcis derfor jeg griner. Jeg griner fordi det ligger så fjernt fra min måde at forstå verden på, at forholde mig til andre mennesker på, og fordi det er så sygeligt at han ikke føle anger og skyld når han har gjort noget så forfærdeligt!

Det har når jeg har set videoen, været min måde at forholde mig til det på som jeg ikke forstår.

Det er en del af mit psykologiske forsvar at jeg bruger humoren og dermed det at grine når noget bliver alt for absurd og kommer alt for langt væk fra de værdier jeg som menneske står for.

Jeg så for nogle år siden en film på tv-kanalen Hallmark. Den handlede om en 16 årig jødisk pige der kom i koncentrationslejr under 2. verdenskrig. Efter ca. en time kommer den jødiske pige som er højgravid ind i gaskammeret sammen med en masse andre piger. Da de bliver udsat for gas begynder den gravide pige at skrige af hele sit hjerte. Så slukkede jeg. Det kunne jeg ikke holde ud, det var for smertefuldt.

Alligevel griner jeg af jødejokes, ligesom jeg griner at jokes om “negere”, “perkere” osv.

Jeg gør det fordi at det de udtrykker ligger så fjernt fra det menneske jeg er, og de værdier jeg står for. Det er udtryk for min måde at forholde mig til det ufattelige og det forkerte på.

Jeg tror at rigtig mange mennesker har det sådan, og selvom der findes tosser der ikke har evnen til at forstå betydningen af en morders handlinger, så tror jeg at netop årsagen til at videoen er spredt så meget er at det at grine af et monster er en måde som mange mennesker kan forholde sig til det ufattelige på.

Lad os nu få slettet den video fra nettet. For Sofie´s og hendes families skyld.

Æret være hendes fars minde!

Socialrådgiveruddannelsen – #2: Der bør et være skarpt fokus på personlig udvikling

Efter min opfattelse er en af forudsætningerne for at arbejde med mennesker, at man kender sig selv på det dybbere plan, end det almindeligvis gør sig gældende. Jeg har siden jeg startede på studiet set mange af mine medstuderende udvikle sig og modnes, ligesom det på mange punkter også har gjort sig gældende for mig selv.
Desværre er denne personlige udvikling, der spiller en alt afgørende rolle i forhold til den enkeltes praktiske faglighed, på ingen måder understøttet i uddannelsen.

Det ser jeg som en stor fejl.

Faktisk er det sådan at man på ingeniøruddannelsen i Herning har et fag der hedder personlig udvikling og selvreflektion. Noget lignende findes ikke på socialrådgiveruddannelsen, hvilket jeg virkelig undrer mig over.

Jeg mener at personlig udvikling både bør optræde som et fag, som den enkelte studerende bliver undervist i, men samtidig bør den enkelte også igennem uddannnelsen være i et superviseret personligt udviklingsforløb.

Hvis dette allerede fandtes på uddannelsen ville det, efter min opfattelse, styrke den enkeltes forudsætning markant i forhold til senere at skulle indgå i professionelle relationer med socialt udsatte.

Dette ville også være en stor fordel for de studerende der af forskellige årsager har svært ved at se indad, ligesom det ville være en hjælp til de studerende der ikke har lært at selvreflektere i deres opvækst.

Personlig udvikling bør være et vigtigt understøttet fokusområde på uddannelsen, og at det ikke er tilfældet i dag, ser jeg som en stor svaghed ved uddannelsen.

Socialrådgiveruddannelsen – #1: Juraeksamen bør være obligatorisk

Man kan idag gå igennem socialrådgiveruddannelsen i Odense, uden en eneste gang at være afprøvet i jura i form af en skriftlig eller mundtlig eksamen. Det synes jeg er forkert.

Jeg starter tirsdag den 4. november på det valgfrie modul “Socialretligt laboratorium”, der afsluttes med en skriftlig jura eksamen. Men det er som skrevet et valgfrit modul.

Jeg har svært ved at forstå hvorfor man fra politisk/administrativ side, har accepteret en uddannelses struktur hvor så central en del af faget ikke pr. definition indgår som en eksamen.

Sociale medier og socialrådgivning

Til februar skal jeg påbegynde min bachelor opgave i forbindelse med afslutningen på min socialrådgiver uddannelse. Der er mange spændende emner at vælge i mellem og princippet står det en frit for at vælge et emne.

Et emne som jeg finder meget interessant er “Sociale medier og socialrådgivning”. Det skal forstås i den sammenhæng at et stadigt stigende antal danskere benytter sig af sociale medier i forbindelse med at de har en sag ved kommunen.

Der findes såkaldte “Syg i grupper” (facebook) for sygdomsramte i de enkelte kommuner, ligeledes findes der en række politiske motiverede grupper samt en hel del gruppe der relaterer sig til de mennesker der har en sag i børn/unge forvaltningerne.

Grupperne benyttes ofte af til at diskutere konkrete sager, generelle politiske, administrative og juridiske spørgsmål, og ikke mindst af mange til at udtrykke deres personlige frustrationer og afmagt.

I forhold til opgaven så giver det mange spændende vinkler, f.eks.:

– Hvordan påvirker borgernes aktivitet på de sociale medier socialrådgiverens arbejdsmiljø ?
– Hvilke værdier giver de sociale medierne borgerne ?
– Hvilke ulemper kan der som borger være ved at deltage i sådanne grupper ?
– Hvor stor er risikoen for misinformation i de forskellige grupper, og hvad betyder det for borgerne ?
– Skaber de sociale medier en stigende polarisering imellem borgerne og socialrådgiverne, og hvilke konsekvenser har dette ?
– Hvordan forholder socialrådgiverne i de enkelte forvaltninger sig til at borgerne benytter sig af de sociale medier ?

Ja der er nok af spørgsmål man kan stille.

Nu har jeg ikke lagt mig fast på at det bliver dette emneområde, men jeg synes det er meget interessant og der er næppe nogen tvivl om at de sociale medier er kommet for at blive, og at det derfor er en udvikling der fortsætte fremadrettet.