Fokusér på nicheområder og skab eksperter dér!
Danmark er efter min opfattelse for lille et land til at vi kan have eksperter på alle områder. I stedet for bør vi meget nøje udvælge en række nicheområder og fokuserer på at skabe viden i forhold til dem. Nicheområderne skal være forskelligartede så faldende efterspørgsel på viden indenfor et nicheområder ikke rammer for hårdt.
Et eksempel for man glimrende kunne have andvendt udenlandske eksperter der har større viden end vi har i Danmark er i forhold til togdriften. Lande som Tyskland, USA, Frankrig, Japan m.m. har nogle af verdens største jernbaneselskaber og ligger inde med en kolosal viden om togdrift.
Vi bør i Danmark som den naturligste ting i verden indrage andre landes kompetencer når vi laver store anlægsprojekter, eller køber isenkram for mange milliarder kroner. Det tror jeg vi i det lange løbe vil kunne spare rigtig mange penge på. Penge der kan bruges til andre langt bedre formål.



