Crazy T-shirts
Skip to content
RoarJohansen.dk SocialStudent.dk

Forstyrret.dk

I marts 2008 købte jeg domænenavnet forstyrret.dk med det formål at lave en blog for mennesker med personlighedsforstyrrelser. Baggrunden var at jeg selv havde diagnosen og at jeg savnede muligheden for at møde ligesindede. Udover at jeg selv ville skrive var tanken at andre med diagnoserne i gruppen af personlighedsforstyrrelser kunne melde sig og skrive om deres oplevelser.

I løbet af et års tid havde 5-6 skribenter meldt sig og tanken om at lave en forening opstod. Jeg oprettede en facebookgruppe og fik samlet en del gruppemedlemmer.

Den 28. november blev patientforeningen for mennesker med personlighedsforstyrrelser og pårørende, forstyrret.dk stiftet. Foreningen er landsdækkende og har i skrivende stund ca. 150 medlemmer.

Foreningen er stadig ung, men påtrods at dette har vi en velfungerende hjemmeside med et velbesøgt forum for medlemmerne. Her diskuteres alvorlige problemmer som opleves i hverdagen.

Fra 1. december 2010 tilbyder foreningen også rådgivning om medicinske og terapeutiske spørgsmål via e-mail og hver onsdag fra 19-21 vil der være mulighed for telefonrådgivning og vejledning i forhold til hverdagens problemmer.

Du kan læse mere om foreningen på hjemmesiden: forstyrret.dk