Jeg er god til at gå på toilettet. Det er ikke fordi jeg er noget specielt stort talent indenfor toiletbesøg, men jeg har siden jeg blev stueren benyttet mig af muligheden et utal af gange. På den baggrund har jeg opbygget en kolosal rutine og erfaring som jeg nu flittigt gør brug af. Jeg er nok lidt af en afføringens og urineringens mester!

Jeg er god til at gå i tøj. Ligesom med toiletbesøg er dette nok en af mine aller stærkeste felter. Jeg har nemlig gået i påklædning stort set siden jeg blev født. Allerede ganske få timer efter fødslen havde jeg mit først tøj på. Jeg går ikke så meget op i det tøj jeg har på. Det er ikke så vigtigt netop pga. mine fremragende evne til at have tøj på. Faktisk kan det godt være lidt irriterende når man f.eks. skal have tøjet af fordi man skal i bad. Så kommer jeg sådan til at føle mig, ja hvad skal man sige, sådan helt nøgen.

Jeg er god til at børste tænder, det har jeg nemlig gjort i mange år og forsøger på bedste vis at rette mig efter tandlægernes anvisninger, tilgengæld er jeg ikke så god til at komme afsted til tandlæge.

Jeg er ret god til at se fodbold. Det er nu ikke fordi jeg gør det så ofte som tidligere. Da jeg var sen-teenager og i starten af 20erne brugte jeg vel en 30 timer om ugen på at se fodbold. Det er ikke tilfældet længere, men også her må man sige at min erfaring og rutine kommer mig til hjælp. Idag er jeg mere selektiv og ser kun de kampe som virkelig er interessante, hvorfor jeg yder en stor fodbold senings indsats hver gang.

Jeg er god til at være på facebook. Jeg har ikke noget tv, har valgt at kasserer mine tv-apparater tilbage i september 2010, hvorfor facebook ligesom er blevet mit tidsfordriv når jeg skal slappe af. Jeg opdaterer ofte min status og synes det er et fremragende stalker værktøj når man skal snage lidt i andres liv!

Jeg er god til at spise usunde ting.  Det er også et område jeg har trænet en del i. En overgang var jeg storkunde hos rockerklubben MC-Donalds ligesom Statoils medarbejdere i Aabenraa også har fremstillet et hav af franske hotdogs til mig. Shell i Sønderborg har også leveret mange gange. Slik har jeg aldrig spist meget af, men tilgengæld er jeg vild med Chips, Pizzaer og pommes frites.  Især omkring pommes frites spisning er jeg lidt af en champion.

Det har på mange måder været et meget begivenhedsrigt år for mig og jeg kan endnu et år skrive på CVet at jeg på det personlige plan har udviklet mig og flyttet mig meget!

En stor sejr var det i februar at starte på socialrådgiverstudiet og således påbegynde realiseringen af min drømme om at arbejde med menesker og udvikle mig personligt i et studiemiljø. Jeg har lært rigtig mange søde menesker at kende og det har i det heletaget været en stor fornøjelse og rigtig god oplevelse som jeg stadig nyder i fulde drag.

En anden stor sejr var at komme igang med at holde foredrag om min historie, mine psykiske lidelser og være med til at forbedre kendskabet til og forståelse af personlighedsforstyrrelser, socialforbi og afstigmatisere noget som af mange bliver betragtet meget negativt og med manglende forståelse og kendskab. Foredragsarbejdet vil helt klart fortsætte i 2012 hvor jeg regner med at ville holde ihvertfald 10 foredrag.

En anden stor personlig sejr var da jeg inviterede en pige jeg havde forelsket mig i på date. Det er første gang det er sket og det krævede virkelig stor overvindelse. Selvom jeg fik et afslag og den ulykkelige forelskelse kostede utrolig meget energi og overskud, så ser jeg det som en kæmpe sejr. Det gav mig blod på tanden og jeg inviterede ret hurtig et par piger jeg fandt interessante ud, dog uden den store succes, men jeg kan mærke at det har nedbrudt en stor mur og det er en befrielse.

Af nederlag må jeg sige at det er jeg begyndte at ryge igen, absolut ikke var planen! Det er noget som skal bringes til ophør! I det heletaget skal jeg tage dele af min livsstil op til overvejelse, jeg har jo trods alt nået en alder af 31 og de foregående 31 år har ikke altid været præget af broccoli og kurvand….

Mine mål for 2012

Min foredragsvirksomhed skal udbygges og jeg håber at kunne gøre det til en lille biindtægt udover selve fornøjelsen ved at holde foredrag.

Jeg har startet et bogprojekt sammen med en gruppe tidligere socialrådgiverstuderende, og dette projekt skal der for alvor sættes skub i, i 2012.

Jeg har et nyt hjemmesideprojekt i støbeskeén og det skal der også sættes gang i fra januar måned.

Jeg har fået nogle nye idéer bl.a. om oprettelse af en fond/selvejende institution/ forening, som dog først er realiserbart når jeg ikke længere er studerende, men researcharbejdet skal påbegyndes så småt i det nye år. Hvad dette indebærer vil jeg dog ikke afslører…

På det personlige plan skal jeg være mere struktureret. Jeg er et ustruktureret rodehovede, lige så rodet som det er oppe i hovedet på mig, bliver det let i forhold til det jeg beskæftiger mig med.  Det slipper jeg aldrig af med, men selvom hunden er lidt vild kan man jo godt forsøge at styre den, bare så nogenlunde.

Endelig er der årsprøven i januar 2012 – først og fremmest skal den bare bestås, det er min første rigtige eksamen i mange år og det er meget svært at fornemme hvad kravene er. Det finder jeg nok først ud af når jeg har været derinde. Jeg har dog på forhånd besluttet af hvis de siger 02 så beder jeg om at blive dumpet! Den karaktér gider jeg ikke starte ud med på studiet !!!

Foredraget omhandler mine personlige oplevelser med socialforbi og personlighedsforstyrrelser, hvordan det har påvirket min tilværelse og hvad der har gjort at jeg idag har en god tilværelse.

Jeg var egentlig ikke væsentlig nervøs i dagene før foredraget, men anspændt med stor glæde. Få timer før foredraget skulle holdes begyndte nerverne dog for alvor at melde sig og jeg satte mig ned med lukkede øjne i en 15-20 minutter og forsøgte at mærke mig selv. Denne form for mini meditation viste sig at være en stor hjælp og jeg kunne i langt højere grad slappe af indvendig.

Selve debuten gik godt, jeg startede med at kludre lidt i de papirer jeg havde tænkt mig at benytte som støtte marteriale og valgt hurtigt at droppe dem og i stedet for “snakke frit fra leveren”. Det fungerede noget bedre.

Det lykkedes mig også at bruge min humoristiske sans undervejs i foredraget, både de planlagte indslag jeg havde forberedt og også enkelte improviserede ting.

Efter den lidt famlende start gik det noget bedre og jeg var alt i alt rigtig godt tilfreds med min debut. Jeg fik megen positiv feedback, og jeg blev sku lidt stolt da en kom hen og klappede mig på skulderen og sagde: “Jeg har været til mange forskellige foredrag det sidste års tid, men dit er helt klart det bedste!”.

En gruppe af mine søde studiekammerater havde købt en bog med titlen “Taler der forandrer verden” samt en flaske Bailey! Det var mega sødt af dem og det gjorde mig virkelig glad. Fedt at havde søde studievenner der på den måde bakker en op! Der er jeg virkelig priviligeret!

Kort efter d. 23. november 2011 holdt jeg igen foredraget, denne gang på Den Sociale Højskole i Odense, hvor jeg læser til socialrådgiver.

Foredraget blev filmet så jeg har mulighed for at analyserer og opleve min egen optræden og hvad jeg kan gøre bedre for at kunne trænge endnu mere igennem med mine budskaber.

Jeg kunne tydeligt mærke at jeg havde prøvet det før, det var mere flydende og jeg kunne slappe mere af under foredraget – øvelse gør mester, ingen tvivl om det. Der er nu lang vej igen før jeg kan kalde mig mester, men et skridt af gangen er jo også det vigtigste.

Alt i alt er jeg mægtig stolt af at kunne skrive foredragsholder på mit CV, og jeg er glad for at kunne være med til at sprede et budskab jeg opfatter som værende meget vigtig ud til omverdenen.

I øjeblikket er jeg igang med at planlægge yderligere foredrag, jeg er blevet opfordret til at holde det i sønderjylland hvor jeg kommer fra, ligesom jeg har planer om at holde det i Odense igen engang i foråret.

Jeg kommer også ind på de konsekvenser der har haft for mig at vokse op i en familie med psykisk sygdom, mine personlighedsforstyrrelses diagnoser, hvad personlighedsforstyrrelse er og meget andet.

Jeg forsøger at drage paralleler imellem mine oplevelser og de oplevelser som folk har i livet i almindelighed.

Jeg glæder mig til at se jer!

En af mine store problemstillinger i forbindelse med mine psykiatriske diagnoser har været at jeg oprindeligt var det som man psykologisk kalder underudviklet i på det emotionelle område. Jeg var dårlig til at opfatte og mærke egne følelser, føleleserne var ikke tilstede i stor grad (manglende emontionelt temperament) og jeg var meget dårlig til at handle på dem.

Netop det med at man skal drage konsekvens af sine følelser er noget af det jeg er blevet bevidst omkring.

Jeg oplever at hvis noget påvirker mig, så er det meget vigtigt at jeg overfor dem eller de der udløser følelsen, udtrykker at det har den virkning. Naturligvis indenfor det fornuftsmæssige og rimelige forstås.

Hvis noget en person siger til mig eller gør påvirker mig emotionelt, skal jeg udtrykke det. Konsekvensen er at følelsen mister sin betydning. Man kan også sige at den bliver udløst. Det gør at den ikke fylder og ikke længere er et problem. Alternativet kan være at den forfølger en i timer, dage, uger ja måske endnu længere.

Hvis du har læst mine tidligere blogindlæg, så vil du vide at jeg i foråret havde den smertefulde oplevelse af blive ulykkeligt forelsket. Jeg havde efterfølgende svært ved at slippe disse føleleser påtrods af at mine følelser ikke var gengældt. Det undrede min veninde sig over, og flere andre udtrykte at de havde svært ved at sætte sig ind i at man kunne have så stærke følelser når det ikke var gengældt.

Sagen er at jeg i forbindelse med en bytur stødte på pigen. Vi var begge to mildest talt i en meget beruset tilstand og hun var meget nærgående og overkyssede mig i hele fjæset.  Det udløste en meget stor følelsesmæssig forvirring hos mig. Pigen som jeg indtil da havde opfattet som almindelig interessant – havde gjort meget fuldstændig forvirret.  Her begik jeg – set i bakspejlet – fejl nr 1. Lærdommen er at jeg ret hurtigt efterfølgende burde havde undersøgt hvad jeg skulle ligge i dette. Selvfølgelig ved at spørge hende.

Det gjorde jeg ikke, så det fik i nogle uger lov til at vokse sig større og urealistisk betydningsfuldt.

Næste skridt var så at sætte tingene på spisen, egentlig en god idé alt eller intet for at blive afklaret og komme videre. Jeg inviterede hende ud og fik afslag. Men har begik jeg fejl nr 2.  Jeg lod som ingenting, som om at det var ærligeligt men så betød det heller ikke mere.

I stedet burde jeg klart have udtrykt at det gjorde mig ked af det. Hun kunne jo sådan set være ligeglad, men for mig ville det uden tvivl være rigtig godt at udtrykke hvordan jeg havde det med det i den pågældende situation.

Det var altså anden gang hvor jeg ikke fik udtrykt mine føleleser og konsekvensen var at i stedet for at de falmede stille og roligt, så voksede de sig endnu større, og først nogle måneder er de forsvundet helt.

Pointen er at det meget godt illusterer at hvis ikke man får udtrykt følelserne overfor sine omgivelser, hvad enten det er forelskelse, vrede, frustation eller hvad det måtte være, så kan de vokse sig store, urealistiske og man risikere at komme til at tillægge andre mennesker en positiv eller negativ betydning som er helt ude af proportioner.

Selvom det hele jo egentlig er indlysende og logisk, så er det også meget lærrigt og tankevækkende.

Det har været en interessant oplevelse at blotte mine følelser omkring min forelskelse på nettet. At skrive det var egentlig et behov jeg havde, et behov for at udtrykke det.  På opfordring fra min veninde (Kimie) besluttede jeg at blogge det ud. Det har givet en del snakken i krogene, forventeligt, noget som jeg lige har skullet lære at tackle. Men folk snakker jo ikke af en ond mening, det er bare sådan vi mennesker er og det er der ikke noget galt i. hehe, jeg elsker jo selv en god gang sladder

Responsen har egentlig været meget forskellig. Mange har kommenteret at det var enormt modigt, nogle har haft svært ved at forstå hvorfor jeg har gjort det, selvom de har respekteret det, og andre har jeg på fornemmelsen har synes at det var meget underligt, uden at de dog direkte har udtrykt det.

Nu er jeg kommet op til overfalden igen, har sluppet de ulykkelige følelser og der er ferie. Og sikke dog et tomrum! Fra at være i skole meget af tiden, være til hver eneste fredagsbar på hele semestret, deltage i studieråd og være med til at arrangerer samtlige ting på skolen så skete der lige pludselig ikke en skid. Noget af en kontrast eller et antiklimaks om man vil.

Men bedst som der ikke sker en skid, så tikker der lige pludselig en sms ind af døren. Det er Anja Vinsten (fra fredagsbaren og næsten 4. semester) der skriver om jeg ikke et interesseret i et rengøringsjob på OUH (Odense Universitets Hospital). Og jo det var jeg og 3 dage senere har jeg fået et sommerferiejob. Stor tak til Anja for at anbefale mig!

Så er økonomien også reddet på 2. semester!

Derudover så arbejder jeg på en række foredrag. Det første af slagsen sker i samarbejde med Psyk. Info Odense og Heidi Hansen (netop blevet færdig som socialrådgiver).  Foredraget bliver under temaet “Livet med personlighedsforstyrrelser”. Heidi fortæller ud fra sin vinkel som pårørende.  Jeg fortæller min historie.  Det er lidt af en angstprovokerende udfordring som jeg glæder mig rigtig meg

Og en, to tre, så er der allerede en masse ting igang igen og tomrummet er gone with the wind.

Men hensyn til kærlighedslivet så har jeg besluttet at tage den med ro og nyde livet. Jeg har det jo godt som ungkarl!

Og til alle jer der bliver ved med at sige at jeg skal have et tv – Never gonna happend! Christ!

Det faglige niveau har ikke været så højt som jeg egentlig havde forventet, og især skuffer mængden af skrifteligt arbejde. De ældre studerende har generelt beklaget sig over at der er for lidt skriftelighed på studiet, en kritik jeg kan tilslutte mig hvis mængden af skriftelighed på 1. semester kan overføres til de andre semestre.  Naturligvis bliver de store skriftelige opgaver mere omfattende og kravene større, men i dagligdagen er det åbenbart ikke almindeligt med skriftelige opgaver.

Derudover har jeg en meget positiv oplevelse af skolen. Der er mange rigtig søde mennesker, man bliver behandlet med respekt og ligeværdighed og der er megen hjælpsomhed hvis man har spørgsmål eller er i tvivl om noget.

Jeg valgte fra starten at ville engagerer mig i det studiepolitiske arbejde, sådan tror jeg det hedder med et fint ord. Jeg blev valgt ind i studierådet og barudvalget.  Desværre er tilslutningen til især fredagsbaren ikke just overvældende. Det kniber helt generelt med det sociale engagement fra de studerendes side. Nogle kalder lidt spøgefuldt skolen for “Den Asociale Højskole” og der er noget om snakken. Man skulle ikke tro at der var på den skole at de studerende skulle være socialrådgivere!

Jeg har ihvertfald været utrolig glad for at være med i både studierådet og barudvalget. Man lære mange søde, forskelligartede mennesker at kende. Der har en masse studieerfaring og kender den daglige trommerum. Er man i tvivl om noget kan man altid få et råd med på vejen, og man bliver lyttet til med respekt, de andre studerende har jo alle været i samme situation som en selv.

Mht. baren så har jeg fået haft et par ret alvorlige branderter hvor jeg har mistet, dels en computer og dels en mobiltelefon. Det har naturligvis givet anledning til lidt morskab og drilleri. Jeg har dog fået både computer og telefon tilbage, så heldig har jeg også været. Mit image har dog lidt fået prædikatet at jeg altid ender med at drikke mig i hegnet. Det er nu ikke helt rigtigt, hvis man ser på at jeg har deltaget i samtlige fredagsbarer, så er det trods alt begrænset hvor mange branderter det er blevet til!

En anden finurlig deltalje som jeg synes er fortræffelig er mandeklubben. Det er en gruppe mandelige studerende der for nogle semestre siden blev enige om at lave en klub for de mandelige studerende hvor der kunne mandehørmes uden tamponmonstrenes evige indblanding.  Jeg har været med et par gange, dels til bøf og pool og dels til dato druk på viggos (læs mere: http://www.cafeviggos.dk). Det har været rigtig sjovt!

Tilbage står et semester med en masse gode oplevelser og jeg ser med glæde frem til ferie og det nye semester der venter til efteråret!

Nu er det jo så i princippet bare at skrive løs, men medmindre man er en fremragende skribent og kan overbevise en af de store forlag, ja så er man næsten altid selv nødt til at skyde penge i projektet.  Derfor er en af mine store mål i fremtiden at få sparet op så det kan realiseres.

Prisen kan varriere fra forlag til forlag, men flere mindre forlag har idag specialiseret sig i at rådgive og hjælp på vej når nye “ukendte” mennesker ønsker at debutere som forfattere.