I ca. 3 år er vi 6 gutter der har haft en madklub, med det lidt pudsige navn, gourmedalje. Intentionen var fra starten at lave lækker mad og have nogle hyggelige stunder sammen.
Efterhånden er det sociale kommet i højsæddet og vi har valgt at værten ikke skal stå alene med hele arrangementet, så nu er der en medhjælper – eller man kan sige, der er 2 om at stå for middagen.
Værtskabet går på skift og det betyder at ca. 1 gang hver 3. måned mødes og spiser en 3 retters menu, drikker noget god vin og hygger os helt gevaldigt. Efterfølgende giver vi så en bedømmelse, tidligere var det en karakter med det har vi valgt at afskaffe.
Vi har også en bødekasse og den skulle gerne bugne når sæsonen er slut efter ca. 1,5 år. Pengene bliver brugt på noget helt særligt, f.eks. en rigtig god middag på en af landets meget fine resturanter eller andre sociale og fornøjelige ting.
På lørdag er der igen gourmetaften og det ser jeg frem til med stor glæde